App udviklere

Er du klar på en udfordring?
Så tag next step i din karriere som IT-professionel hos EPICO NextGen

ANSVAR FRA DAG 1

Hos EPICO NextGen søger vi IT-talenter, der brænder for tekniske udfordringer og ansvar fra dag 1. Du vil komme til at arbejde som IT-professionel med nye og tidssvarende værktøjer, og have mulighed for at arbejde på projekter der byder op til karriereudvikling og ansvar.

IT-TALENT HOS EPICO NEXTGEN

EPICO NextGen er bindeleddet mellem den næste generation af IT-Talenter og det næste job i IT-branchen. Vi hjælper dig med det rette job via vores netværk, som vi har skabt til virksomhederne. Vi har skabt en bred vifte af jobmuligheder inden for både små, mellemstore og store virksomheder, der generelt er langt fremme på den tekniske front. Du kan derfor få adgang til unikke jobstillinger, der ofte blot er tilgængelig via vores netværk. Du vil blive ansat af EPICO NextGen, og derved være en del af vores netværk og fællesskab, men du vil have din daglige gang ude hos den virksomhed hvis stilling, du har valgt. Du bliver derfor en del af to virksomheder på én og samme tid.

JOBBET

Vores kunder består primært af store og mellemstore virksomheder, som generelt er langt fremme på den tekniske front. Derfor vil du, som IT-talent hos NextGen, have mulighed for at starte karriere som IT-professionel med ansvar fra dag 1. Du vil oftest skulle indgå i et team af erfarne udviklere, hvor evnen til at kommunikere og samarbejde vægtes højt.
Jobbet vil kunne indebære at du skal vedligeholde eller udvikle nye tiltag til apps. Du vil komme til at arbejde med native eller cross-platform. Udvikle mobilapplikationer til iOS eller Andriod. Du kommer til at arbejde med brugervenlighed, og kan få mulighed for at arbejde med nye funktionaliteter.

Du kan få mulighed for at arbejde med:
  • Native eller hybrid
  • Cross platform
  • iOS eller Andriod
Det er en fordel hvis du har kompetencer inden for:
  • Du må gerne have kompetencer inden for: 
  • DRY og SOLID-principperne inden for software udvikling
  • Native Andriod, Native iOS (Swift, Objective C)
  • Test driven development
  • Forbinde bluetooth low energy (BLE) til produkt
  • REST og backend udvikling
  • Kan skrive og tale flydende dansk
Desuden forventer vi, at du:
  • Har en solid teknisk forståelse og erfaring indenfor dit område. Det kan være gennem erhvervserfaring eller private projekter
  • Brænder for app udvikling og ikke kan lade være med at holde dig opdateret på alt, hvad der rører sig inden for dit felt
  • Besidder nyeste viden inden for app udvikling
  • Har en bachelor eller kandidatgrad fra en IT-teknisk uddannelse
  • Kan fremvise topkarakterer fra dine studier eller imponere os på anden vis
Vi tilbyder:
  • Tekniske udfordringer og fleksible arbejdsforhold
  • Certificeringer og kurser
  • Attraktiv lønpakke
  • Sparring med både new tech- og seniorkonsulenter
  • Sociale arrangementer med kollegaer

VORES FÆLLESSKAB – VI SKAL FLØJTE NÅR VI GÅR PÅ ARBEJDE

Vi har samlet et stort netværk af unge kompetente udviklere, der alle ønsker at have en stejl læringskurve. Som NextGen’er vil du blive en del af teamet og indgå i vores brede netværk af ligesindede. Det skal være motiverende og sjovt at gå på arbejde, uanset om du har din daglige gang ude hos kunden, hjemmefra eller hos EPICO NextGen. Vi afholder derfor forskellige arrangementer; det kan være alt fra spændende foredrag, til fredagsbar, gaming-events, eller konsulentaftener med spisning og underholdning. Vi ser ganske enkelt, at man skal gå fløjtende til og fra arbejde, hvorfor vi vægter både det faglige såvel det sociale højt.

OM VIRKSOMHEDEN EPICO

NextGen blev etableret i 2016, og sidenhen vokset stødt. EPICO NextGen er en del af virksomheden EPICO-IT A/S med mere end 10 års erfaring inden for IT-branchen. EPICO-koncernen har kontorer i mere end 4 lande, og beskæftiger over 400 IT-profiler. Vi er derfor blandt de tre største IT-konsulenthuse i Danmark, og fik tildelt Børsens Gazellepris i både 2015 og 2016.

Missionen

Vores team går hver dag på arbejde for at finde det helt rette jobmatch til dig. Vi er ikke kun fokuseret på hvad du kan, men hvad du ønsker at arbejde med og hvad du gerne vil blive bedre til. Vores mission er, at du trives og samtidig udvikler dig i den retning, som du ønsker. Vi lægger vægt på, at du bliver klædt på til at kunne løse de opgaver som du bliver sat for, men også større og mere komplekse opgaver. Derfor vil vores personlige agent hjælpe dig med din udvikling og trivsel, da det er altafgørende for din karriereudvikling.

Interesseret i at høre nærmere?

Kontakt:
Gilles Hoxer, 
Resource Manager
tlf. + 45 53 74 71 72
Email: gho@epico.dk

Send dit CV direkte til Gilles

Luk menu